Som en erstatning for traditionelle plastposer er alle slags miljøbeskyttelsesposer, som har fået overdraget håbet om miljøbeskyttelse og udstyret med navnet miljøbeskyttelse, populære, og nu er de blevet en tendens til oversvømmelse. Resultatet er endnu mere alvorligt end forureningen af plastposer. En simpel viden, vi skal vide, er, at miljøbeskyttelsesposer ikke er i bogstavelig forstand miljøbeskyttelse, men kan realisere relativ miljøbeskyttelse under visse forhold. Den pinlige virkelighed er, at der ikke er nogen betingelser for at opfylde på nuværende tidspunkt. Forskellen mellem ikke-vævede miljøbeskyttelsesposer og plastposer er, at ikke-vævede miljøbeskyttelsesposer er lette at nedbryde, mens plastposer er vanskelige at nedbryde. Fra dette synspunkt kan ikke-vævede poser naturligvis kaldes miljøbeskyttelsesposer.
På nuværende tidspunkt er miljøbeskyttelsesposerne, der bruges af mennesker, opdelt i papir miljøbeskyttelsesposer, plastikbeskyttelsesposer, ikke-vævede miljøbeskyttelsesposer og miljøbeskyttelsesposer af bomuld og hamp i henhold til deres materialer, blandt hvilke ikke-vævede poser bruges mere . Det Forenede Kongeriges miljøagentur (ukea) har undersøgt ressourceforbruget af disse poser, og resultaterne er overraskende: i en typisk brugs- og kassationsfunktion skal forbrugerne bruge plastposer og genbruge dem mindst en gang, hvis de vil minimere forurening og kulstofemissioner - for eksempel som skraldeposer eller andre sekundære anvendelser. Af alle de undersøgte typer har traditionelle plastposer fremstillet af højdensitetspolyethylen (HDPE) mindst miljøpåvirkning, hver gang de bruges. I modsætning hertil har ikke-vævede poser brug for flere ressourcer i fremstillings- og transportprocessen, hvilket fører til den potentielle mulighed og sværhedsgrad af global opvarmning langt mere end andre materialer.
Selvom plastposer ikke er lette at nedbryde, kræver de meget få ressourcer til fremstilling og transport. Kulstofemissioner, affaldsproduktion og biprodukter fra plastposer er lavere end andre materialer. En undersøgelse foretaget af Det Forenede Kongeriges miljøagentur har beregnet, at kulstofforbruget i hver plastpose er lidt under 2000 gram. For at opnå det samme kulstofforbrug til engangsbrug som plastposer skal papirposer bruges syv gange, ikke-vævede poser lavet af genbrugt polypropylen skal bruges 26 gange, og ikke-vævede poser af bomuld skal bruges 327 gange .
GG quot; betingelser, der skal opfyldes" for miljøbeskyttelse nævnt ovenfor er at opnå de ovennævnte brugstider. Faktisk kasseres langt størstedelen af ikke-vævede poser efter kun en brug eller endda slet ingen brug. Den rigelige mængde ikke-vævede miljøbeskyttelsesposer opfordrer forbrugerne til at behandle dem som engangsprodukter, hvilket strider mod deres oprindelige designmæssige hensigt. Denne lavt niveau og ufokuserede vanvid var beregnet til at undgå den forestående økologiske katastrofe, men det ser ud til at have hjulpet i stedet.
